Bestyrelsens beretning for udstillingsåret 2018
2018 bød på i alt 21 ugers udstilling med kunstnere fra Bornholm, og det øvrige Danmark. Der var også planlagt en udstilling med den engelske billedkunstner Kirsten Reynolds, men på grund af navnesammenfald med en amerikansk billedkunstner blev der forvirring i kommunikationen, og udstillingen måtte aflyses. Udover foreningens egne 7 udstillinger afholdt Bornholms Kunstforening 4 udstillinger fordelt over 12 uger. Desuden har lokalet været udlejet til ’Klippekilterne’ en uge i oktober og Enhedslisten har ved et par lejligheder afholdt foredrag mod behørig betaling. Endelig har en gruppe af kunsthåndværkere lejet lokalet til et julemarked den 20. december.
Med årets første udstilling fra den 22. januar til den 10. februar var vi efter et brud i 2017 tilbage ved traditionen med at indlede med unge kunstnere med bornholmsk tilknytning. Valget faldt denne gang på den helt unge (22 år) og bornholmsk bosiddende maler og skulptør Gaia Amyrantis Trampedach og den lidt ældre graffiti og kalligrafimaler Martin Greve. Gaia er som hendes efternavn antyder barnebarn af den internationalt kendte danske kunstner Kurt Trampedach, og hendes motivverden er blandt andet centreret om biologiske mutationer hos både dyr og mennesker, som hun placerer frit svævende i tomme rum. Hun formår at gengive groteske og ubehagelige fænomener med en æstetisk sensitivitet der giver billederne urovækkende og kontrastfyldt skønhed. Ved siden af maleriet arbejder hun også med tegning og det skulpturelle formsprog og hun er nu også kendt fra DRs program ’Danmarks bedste portrætmaler’. Martin Greve har som sådan ingen egentlig tilknytning til Bornholm, men hans bekendtskab og (tidligere) atelierfællesskab med Gaia kvalificerede ham til at deltage i udstillingen. Han arbejder med næsten monokrome billeder hvor udgangspunktet er graffitiens og kalligrafiens formsprog. Graffitiens sprudlende farveorgie er tæmmet af kalligrafiens stramhed og ud af sammenstødet mellem disse udtryksmæssige modsætninger skabes billeder hvor samspillet mellem de nedtonede farver og de kaligrafiske bogstavers form og komposition udgør selve motivet.
Fra den 19. marts og de følgende tre uger udstillede Anne Cirkola sammen med Henriette Jackson. Det blev en meget kraftfuld og sanselig udstilling hvor Anne Cirkolas malerier af de nære omgivelser med malerisk inspiration fra den franske sen-impressionist Pierre Bonnard viste en ny koloristisk side af hendes maleri og samtidig et mod og en lyst til at holde fast i netop traditionerne. Maleriet er ofte blevet erklæret for dødt, men Anne Cirkolas billeder viser at det lever i bedste velgående. På samme måde har Henriette Jackson også fat i traditionen i sin nyfortolkning af raku keramikken. Hun udfordrer materialet og hendes håndtering af den drilske glasur viste en udviklet sans for farvespil og struktur, og således gjorde samspillet mellem de to forskellige kunstarter – keramikken og maleriet – sit til at udstillingen blev særdeles harmonisk.
Den 12. maj åbnede galleriet en udstilling med den Københavnsk baserede kunstnergruppe K2. Udstillingen var kommet i stand gennem Andreas Østergaard – også kendt som kunstneren og altmuligmanden Nemo fra Hasle. Andreas Østergaard er selv en del af K2, og han havde taget en stor del af de tyve kunstnere fra gruppen med til Bornholm, blandt andet ’bornholmske’ Daniel Goldenberg’. Med så stort et antal kunstnere og så forskelligartede stilarter og teknikker måtte det blive en kalejdoskopisk udstilling, men det lykkedes de involverede at få værkerne til at spille fint sammen og leve op til gruppens erklærede mål om at vise kunstnerisk mangfoldighed.
I juni fra den 11. til den 30. var det så igen bornholmsk funderede kunstnere der viste et udvalg af deres værker. Den norsk fødte maler Tone Thunbergs eminente studier af strukturer i hverdagsting og naturens fænomener samt hendes skarpt sete og skæve udsnit af menneskelig aktivitet var tankevækkende og visuelt smukke. Som kontrast hertil viste udstillingens to andre kunstnere skulpturelle værker. Nynne Rosenkrantz Christensen er keramiker med en materialenysgerrighed der presser keramikkens muligheder som skulpturelt udtryk til det yderste. Hendes værker er genkendelige som skåle og fade, men er i højere grad skulpturer end brugsgenstande. Den sidste kunstner, Tor Munch-Petersen, viste jernskulpturer der også udfordrede materialets muligheder, og som gav anledning til at man betragtede dem med eftertænksomhed.
Fra den 9. til 28. juli viste galleriet værker af maleren Marianne Thygesen og keramikeren Maja Frendrup. Det blev et møde mellem maleriernes finurlige fortællinger om menneskers liv udtryk gennem krøllede, kulørte former på den ene side og på den anden side keramikkens mere jordbundne, konkrete karakter formet som vaser og krukker med overflader struktureret som pigge, bølger og knopper der gav genstandene en meget stoflig karakter.
I september præsenterede galleriet keramikeren Helle Lund Hansen og hun skule have været i selskab med fotografen Semko Balcerski, men det skulle vise sig at være lidt af en udfordring, da han meldte fra i sidste øjeblik. I stedet lykkedes det at få den unge reklamefotograf Nikolej Beyer til at vise sit fotografiske kunstprojekt ’Everyday Shoes’ som var en skokollektion hvor skoene var fremstillet af hverdagsting som madvarer, blomster, chokolade og plastikposer. Sammen med Helle Lund Hansens fine hverdagsorienterede keramiske kunst blev udstillingen til en slags visuel kommentar til Dan Turells berømte *mest holder jeg af hverdagen’.
I oktober skulle galleriet så have rummet Kirsten Reynolds’ installationer og videokunst, men her gik det helt galt. Som nævnt findes der to billedkunstnere – én i England og én i USA, og begge beskæftiger sig med installation og videokunst. Vi havde oprindelig kontakt med den ’rigtige’ – engelske – Kirsten Reynolds, men undervejs gik der noget galt i email- kommunikationen, så den endelige aftale blev sendt til den amerikanske Kirsten Reynolds, og vi fandt først ud af det da det var for sent. Men heldigvis fik vi så en ny aftale på plads for juli måned her i 2019.
Årets sidste udstilling – også kaldet Juleudstillingen – havde fem udstillere: Knivsmeden og –kunstneren Benny Andersen hvis knive var af en overmåde smuk, ja næsten sanselig forarbejdning. Sølvsmeden Louise Bjørn Andersen havde medbragt få men smukke smykker. Det bornholmske trolderi blev levendegjort gennem Ane Cecilie Mogensens fine papirklip og hendes illustrerede bog om klippeøens trolde. Arkitekten, maleren og multimennesket Anker Angantyr udstillede en række farvestrålende malerier og akvareller med klar kærlighed til det bornholmske landskab, og endelig udstillede Erling Bernhoff ætsninger og akvatinter af katte og mus i situationer der kaldte på både smil og eftertænksomhed.
Således kom vi igennem udstillingsåret, men det var ikke alt hvad året bragte. Da det kommunale budget skulle bringes endeligt på plads, stod det klart at man ikke længere agtede at støtte det eneste udstillingssted i Rønne. I 2020 bliver tilskuddet halveret for derefter helt at bortfalde i 2021. Her skal blot bemærkes at det har givet anledning til alvorlige overvejelser i bestyrelsen om galleriets fremtid. Det er i forvejen et til tider tidskrævende arbejde at finde kunstnere og arrangere udstillinger med alt hvad det indebærer, så som forening bliver vi nødt til at finde ud af hvor stor en indsats det vil kræve at skaffe de ca. 50.000 kr. det kræver at kunne balancere økonomien.
Når vi ser bort fra den aflyste udstilling og denne sidste detalje synes vi i bestyrelsen at det har været et vellykket udstillingsår med mange spændende kunstnere, og vi gerne benytte lejligheden til at takke til alle der støtter foreningen – ikke mindst de trofaste medlemmer. Der skal også lyde en tak til vores udstillingsvagter uden hvem det ville være umuligt at få udstillingsdagene til at hænge sammen. Også Bornholms Kunstforening skal takkes for godt samarbejde.
Desuden skal der naturligvis lyde en tak fra mig til den øvrige bestyrelse for det store arbejde den har udført i det forløbne år.
Per Jensen
Formand