August 2022

Maria Munk Klarup: ‘Anthem of Coherence’

‘Anthem of Coherence’ henviser til Leonard Cohen der i sin sang ’Anthem’ synger om sprækken i alt hvor lyset kan komme ind. Maria Munk Klarups billedverden bevæger sig mellem mørket og lyset og den sammenhæng der er imellem de to yderpunkter, og samtidig den kontrast der opstår i mødet. Med udgangspunkt i naturen og omgivelserne arbejder hun med at se sammenhængene mellem fænomener, hændelser og menneskelige aftryk. Det kommer til udtryk i hendes abstrakte kompositioner og fastholden af elementære grundformer i mange af hendes værker.